HVORDAN VED MAN, OM MENISKEN ER BESKADIGET?
En meniskskade kan vise sig på mange forskellige måder. Under en undersøgelse kan det derfor være ret svært at definere skadens art. Milde skader kan nogle gange give svære symptomer, og det kan lige så godt være omvendt.
NOGLE SYMPTOMER, DER KUNNE TYDE PÅ EN MENISKSKADE, ER:
Du kan have svært ved at strække benet helt ud. Det kan skyldes, at menisken er blevet viklet ind på grund af ydre kraft, og den beskadigede menisk forårsager en låsning i knæleddet.
Skarpe smerter, når man belaster knæet samtidig med, at man vrider.
Smerter i knæet, når man sidder på hug.
Der kan være hævelse i knæet.
Det føles stift og stramt, når man rejser sig fra siddende stilling.
Smerter er mere almindelige på indersiden af knæet, da den indre menisk oftest er beskadiget. Hvis man vrider knæet, f.eks. når man vender sig om, udløser det ofte en skarp smerte, som kan vare ved i timevis bagefter i form af en nagende smerte.
Hævelse og "klik"-lyde er meget almindelige hos folk med en beskadiget menisk.
HVORDAN BLIVER MENISKEN SKADET?
En skade på menisken kan opstå både på indersiden og ydersiden af knæet. Hos yngre mennesker er skaden ofte forårsaget af en sportsaktivitet, hvor et kraftigt vrid i knæet er den mest almindelige årsag. Hos midaldrende og ældre mennesker kan meniskskader dog opstå med relativt lille kraft, f.eks. når man rejser sig op fra en hugsiddende stilling.
Mulige årsager til meniskskader er:
Kraftig vridning
Hyperekstension
Dybe knæbøjninger (hos ældre mennesker)
Der er to menisker i hvert knæ, den ydre og den indre. Det er små, halvcirkelformede stykker brusk, som indsnævres mod midten af knæleddet. Den inderste menisk er den, der oftest skades, fordi den er mindre mobil på grund af dens forbindelse til det tilstødende ledbånd. Fordi de er forbundet, er det også almindeligt, at skader på både menisken og ledbåndet opstår på samme tid.
HVAD SKAL MAN GØRE EFTER EN MENISKSKADE?
I den akutte fase: I den akutte situation umiddelbart efter skaden er sket, er det vigtigt at følge det såkaldte RICE-princip.
R (Rest): Stop straks med det, du er i gang med, og læg dig ned på ryggen, hvis det er muligt.
I (Ice): Afkøl det skadede område, eventuelt med en ispose. Men pas på ikke at fryse huden.
C (Compression): Anlæg en trykforbinding.
E (Elevate): Placer den skadede kropsdel i en hævet position (over hjertehøjde).
Det er vigtigt at undgå bevægelser og aktiviteter, der forårsager smerte, da det kan gøre skaden værre.
UNDER GENOPTRÆNING
Så snart den akutte fase er overstået, kan genoptræningen påbegyndes. Rehabiliteringstræningen øges gradvist i intensitet. Det kan være en god idé at besøge en fysioterapeut for at få råd og tips om, hvilke øvelser der er gode for dig. Terapeuten kan udvikle et personligt træningsprogram, der er skræddersyet til din skade. Træningsprogrammet har til formål at bevare bevægeligheden i knæet og fremme blodcirkulationen.
Undgå at vende tilbage til sport, før du har opnået tilstrækkelig bevægelighed, styrke, balance og koordination.
Brug knæbeskyttelse som et supplement til genoptræningen.
