Slidgigt er den mest almindelige kroniske ledsygdom i Sverige og på verdensplan. Slidgigt er en sygdom, der forårsager nedbrydning af ledbrusken, hvilket fører til smerter, stivhed, nedsat funktion og nogle gange betændelse i leddet. Slidgigt findes i mange forskellige former og rammer normalt mennesker efter 45-årsalderen, men kan forekomme tidligere - især hvis du tidligere har haft en ledskade.
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledsygdom, der kan ramme et eller flere led, og hvor symptomerne udvikler sig gradvist. Når ledbrusken bliver tyndere eller forsvinder, øges friktionen mellem ledfladerne, hvilket ofte fører til betændelse, smerter og hævelser, især når leddet belastes.
Der findes to hovedtyper:
- Primær slidgigt - udvikler sig uden en klar årsag, ofte knyttet til alder og genetik.
- Sekundær slidgigt - opstår som følge af f.eks. et tidligere traume, brud eller sygdom.
Symptomer på slidgigt
De mest almindelige symptomer er bl.a:
- Smerter ved anstrengelse, ofte dunkende eller skærende
- Stivhed i leddet, især om morgenen eller efter hvile
- Hævelse eller øget varme omkring leddet
- Nedsat bevægelighed
- Knæk eller lyde, når man bevæger sig
- Ændringer i leddets form, især ved slidgigt i fingrene
Slidgigtssmerter kan øges ved aktivitet, men selv hvile kan blive ubehageligt med tiden. Det er vigtigt at opdage slidgigt på et tidligt tidspunkt, så man kan starte den rigtige behandling.
Almindelige former for slidgigt
Slidgigt kan ramme flere forskellige led. De mest almindelige er:
- Slidgigt i knæet/knæartrose - påvirker knæleddet og gør det svært at gå op ad trapper eller rejse sig op.
- Slidgigt i hofte/hofteled - begrænser bevægeligheden i hofteleddet, ofte med udstrålende smerter mod lysken
- Slidgigt i fingrene - forårsager ofte knuder og stivhed i fingerleddene
- Andre områder: fod, skulder, ryg, storetå
Slidgigt i forskellige led kan forekomme på samme tid, især hos ældre mennesker eller dem med en arvelig disposition.
Årsager og risikofaktorer
At få slidgigt skyldes ofte en kombination af faktorer. Nogle af de vigtigste risikofaktorer er:
- Alder - almindelig efter 45 år
- Tidligere ledskade - f.eks. radiusfraktur eller meniskskade
- Fedme - øger presset på vægtbærende led som knæ og hofter
- Gentagne belastninger - på arbejde eller i sport
- Arvelighed
Risikoen for slidgigt øges, selv om du er fysisk inaktiv eller har svage muskler. Folk, der har været meget aktive i kontaktsport, kan også få slidgigt et par år senere.
Behandling af slidgigt
Der findes ingen kur, men de rigtige indgreb kan gøre en stor forskel. Behandling af slidgigt fokuserer på at reducere smerte og hævelse, forbedre funktionen og bremse udviklingen.
Træning og livsstil
- Træning ved slidgigt er grundlaget for behandlingen - helst under opsyn af en fysioterapeut.
- Deltagelse i en slidgigtskole - for patienter med slidgigt, der ønsker at lære at håndtere tilstanden
- Fysisk aktivitet som cykling, svømning og gang styrker musklerne uden at overbelaste dem
- Tab dig om nødvendigt - reducerer trykket på knæ- og hofteled
Hjælpemidler og støtte
- Hjælpemidler som stokke, indlæg eller stabiliserende ortoser
- Tilpasning af arbejdsmiljøet for at reducere unødvendig belastning
Forebyggelse af slidgigt
Selv om du ikke har udviklet slidgigt, er der mange ting, du kan gøre for at forebygge det eller mindske risikoen for at udvikle det:
- Oprethold en sund vægt
- Vær regelmæssigt fysisk aktiv
- Undgå gentagne, tunge belastninger af leddet
- Træn de muskler, der stabiliserer leddene
- Pas godt på skader for at reducere risikoen for sekundær slidgigt
At leve med slidgigt
Slidgigt er en ledsygdom, der påvirker leddene ved gradvist at nedbryde ledbrusken. Det kan give smerter, stivhed og invaliditet, men med den rette behandling - især motion og livsstilsændringer - er det muligt at leve et aktivt liv. Behandlingen af slidgigt skal tilpasses den enkelte, og fysioterapeuten spiller ofte en vigtig rolle. I alvorlige tilfælde kan man overveje operation.
