Et hævet knæ er kendt for at være et klassisk tegn på betændelse. Men faktisk er betændelse en sjælden årsag til hævede knæ, og der er andre, meget mere sandsynlige årsager. For eksempel kan et akut traume forårsage blødning, som resulterer i hævelse. Overbelastningsskader kan også forårsage hævelse. Uanset hvad årsagen er, er hævelse af knæet et symptom på, at knæleddet ikke fungerer optimalt.
TRÆNING MED ET HÆVET KNÆ?
Hvis du har problemer med et hævet knæ, bør du starte med en undersøgelse for at finde ud af, hvad den underliggende årsag er. Indtil der er stillet en diagnose, skal man være forsigtig med at belaste et hævet knæ, især hvis belastningen udløser smerter. Når diagnosen er stillet, årsagen til hævelsen er fjernet, og kroppen har fået lov til at komme sig, bør hævelsen gradvist forsvinde. Behandling af lægmusklerne og personlige genoptræningsøvelser som tåhævninger er normalt meget gode, da de fører til forbedret cirkulation af blod og lymfe op til hjertet.
HVORFOR FÅR MAN ET HÆVET KNÆ?
Der er tre hovedårsager til hævede knæ; akut traume, overbelastningsskader eller (det mindre sandsynlige) betændelse i knæet.
1. Traumer opstår ofte i forbindelse med sport, eller hvis der på anden måde er meget ydre kraft på knæet. Korsbånds- og meniskskader kan være resultatet af sådanne traumer. I tilfælde af en akut skade på et væv inde i knæet kan symptomerne være dramatiske med betydelige smerter og hævelse.
2. Overbelastningsskader opstår derimod uden traumer og opstår, når en hvilken som helst del af leddet udsættes for gentagne belastninger, der slider på strukturen, så det gør ondt. Årsagen til dette er en funktionsfejl i knæet eller et andet led, der forhindrer kræfterne i at blive fordelt korrekt.
3. Inflammation kan også få knæet til at hæve. Betændelse er dog den mindst almindelige årsag til et hævet knæ.
HVAD SKAL MAN GØRE, HVIS MAN HAR ET HÆVET KNÆ?
Hvis du har et overbelastet eller hævet knæ, er det vigtigt at holde pause fra anstrengende træning for at give skaden tid til at hele. Du vil normalt komme dig, hvis du hviler i et par dage og derefter træner med mindre belastning, kortere tid eller lavere intensitet end før. En mulig vej er at skifte til en træningsform, der ikke belaster hasen så meget.
I hvileperioden er det godt at holde sig i gang med blide øvelser af genoptræningskarakter. En klassisk og enkel øvelse er tåhævninger, men der findes også mange andre øvelser, som kan skabe variation.
Det er vigtigt at bemærke, at hvis hævelsen i knæet bliver værre på trods af aktiv hvile, bør du søge læge.
En knæskinne kan være en god idé både under genoptræningen, og når man vender tilbage til mere normal træning. Knæbeskyttere fungerer også godt som en forebyggende foranstaltning for at undgå fremtidige knæproblemer.
Hvis du har en akut skade, hvor knæet hæver betydeligt, er vores anbefaling, at knæet først undersøges af en læge. Dette er for at stille en korrekt diagnose og dermed beslutte den rigtige behandling.
Hvis det viser sig, at skaden ikke kræver operation eller anden medicinsk behandling, er det i stedet godt at få hjælp fra f.eks. en naprapat eller fysioterapeut. De kan hjælpe med behandlings- og genoptræningsprogrammer, der passer til den enkeltes skadeshistorie og symptomer.
Hovedformålet med at behandle hævede knæ og andre knæproblemer er at skabe betingelser for, at kroppen kan bevæge sig uden kompensationer, der fører til overbelastning. Når alle led bevæger sig godt, og du har en etableret muskelkontakt, skabes betingelserne for, at knæet kan forblive skadesfrit og smertefrit, eller få lov til at hele, hvis du allerede har smerter.
